facade på bygning byrgesens auto

Om Byrgesens Auto

Byrgesens Auto ApS er en virksomhed der bygger på kvalitet og service. Siden 1966 har vi været Nissan-specialist i Odense og BMW-specialist i Nørre Aaby. Sideløbende har vi beskæftiget os med reparation af alle bilmærker, og det faldt derfor naturligt at indlede et samarbejde med Bosch. Dette samarbejde startede i 2003. De sidste mange år har vi serviceret og repareret alle bilmærker med fuld fabriksgaranti – også el- og hybridbiler.

Byrgesens Auto har eget skadecenter, hvor vi reparerer og udbedrer alle former for skader og udskiftning af glas. Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber og yder 5 års garanti på skadereparationer. Og så kan du altid få gratis lånebil med fri kilometer hos både skadecenteret og værkstedet.

Bosch Car Service er en verdensomspændende værkstedskæde, som på nuværende tidspunkt er repræsenteret med ca. 100 værksteder i Danmark. Bosch er af de fleste kendt for kvalitetsprodukter inden for håndværk, hvidevarer og andre elektriske komponenter.

Bosch er ligeledes hovedleverandør til de fleste bilfabrikker, når det drejer sig om elektriske komponenter fx. styrebokse – tændingssystemer mm. Dette gør, at vi har valgt at samarbejde med Bosch, da vi gennem dem får adgang til alle de data, som i dag er nødvendige for at udføre service på moderne biler.

Byrgesens Auto blev startet af Leif Byrgesen i 1966, men har siden 2003 været ejet af Morten Jensen, der startede som lærling i værkstedet i 1992. I 2021 blev Benjamin Dines Petersen også medejer af virksomheden, så i dag består ejerskabet af Morten og Benjamin.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

Nyhedsbrev
First
Enter Email

Vi samarbejder med alle
forsikringsselskaber bl.a.